Neuropsykologi er læren om forholdet mellem hjerne og adfærd herunder kognition og følelser. Neuropsykologien er et alsidigt fag, som videnskabeligt befinder sig i krydsfeltet mellem naturvidenskab, medicin, humanistisk videnskab, samfundsvidenskab samt kommunikation og formidling.

Historisk rækker neuropsykologi som videnskabelig disciplin tilbage til den tidlige lokalisation af funktioner i hjernen, som startede med franskmanden Paul Brocas påvisning af talecenteret i 1861. Den blev afgrænset fra neurologi og andre neurovidenskaber efter 2. verdenskrig, hvor man erkendte et behov for større viden i forbindelse med genoptræning af krigsveteraner med skudlæsioner i hjernen.

Traditionelt har viden om forholdet mellem hjerne og adfærd bygget på studier af patienter med hjerneskade, hvor man sammenholder skadens anatomiske lokalisation med forstyrrelser i hukommelse, sprog, opmærksomhed, perception, bevidsthed og andre funktioner.

I dag udbygges og nuanceres vores viden om hjernen og dens funktioner i høj grad af de forskellige skanningsmetoder som muliggør en meget nuanceret billeddannelse af hjernens strukturer og aktivitet.

I klinisk neuropsykologi inddrages denne viden om hjernens funktioner og organisering i arbejdet med at diagnosticere, behandle og rådgive personer med hjernesygdomme eller hjerneskade.

Testning af kognitive funktioner udgør et af neuropsykologiens vigtigste redskaber i arbejdet med at udrede og tilrettelægge behandling og rehabilitering. Tests af kognitive funktioner udgør en central del af den neuropsykologiske undersøgelse. Du kan læse mere om den neuropsykologiske undersøgelse her.