SDN kvartalsmøde: Forskningsnyt

Den 25. maj er kvartalskurset ”Forskningsnyt” planlagt på Institut for Psykologi på Københavns Universitet. På grund af coronasituationen har vi besluttet os for at erstatte det fysiske kvartalskursus med en halv dags virtuelt møde, som vil blive afholdt fra kl. 13-15.30 d. 25. maj. Det bliver selvfølgelig ikke det samme, men forhåbentligt bliver det spændende alligevel. Vi ved ikke, hvor lang tid coronasituationen kommer til at påvirke muligheden for at mødes i større grupper, så vi må afprøve alternative måder at afholde møder på.

Vi har modtaget mange henvendelser fra forskere og klinikere, der gerne vil fortælle om deres forskning til kvartalsmødet, så vi regner med at kunne sammensætte et rigtigt spændende program. Hvert oplæg vil vare max 15 minutter, da erfaring siger, at det kan være svært at koncentrere sig over længere tid, når man ser et oplæg på en skærm.

Det bliver formentlig sådan, at vi sender et link ud (og måske et password), som skal bruges til at deltage i mødet, hvor I vil kunne se en live streaming af oplæg med slides og det hele. Vi sender en ny besked ud med detaljerede praktiske oplysninger og et program, så snart det hele er kommet på plads.

Vi opfordrer jer, der har mulighed for det, til at deltage i kvartalsmødet sammen med jeres kollegaer. Hvis retningslinjer tillader det til den tid, kan I evt. sidde i et mødelokale og følge live streaming af mødet sammen. Alternativt kan I aftale at holde et virtuelt møde med jeres kollegaer for eksempel dagen efter, hvor I kan samle op på, hvad I har fået ud af oplæggene.

Vi glæder os rigtig meget til at afholde det første virtuelle SDN kvartalsmøde sammen med jer.

På nuværende tidspunkt er tilmelding til mødet ikke nødvendigt.

Dato:25-05-2020 13:00 - 15:30
Sted:Kommunehospitalet, Øster Farimagsgade 5, lokale 35.3.12
Arrangør:Randi Starrfelt og Ro J. Robotham, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Underviser:
Godkendt til:
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System