Specialistuddannelse
Forside / Specialistuddannelse

Specialistuddannelsen i klinisk neuropsykologi – 2014
- mindre ændringer foretaget i maj 2016

Specialistuddannelsen i klinisk voksenneuropsykologi er en af 10 specialistuddannelser i Dansk Psykolog Forenings regi. Neuropsykologisk Fagnævn har bl.a. ansvar for at rådgive ansøgere og behandle ansøgninger om specialistgodkendelse. Nedenstående er fagnævnets skriftlige vejledning, Dansk Psykolog Forenings regelsæt findes på hjemmesiden: Klik her

Man ansøger om specialistgodkendelse via Mit DP. Fagnævnet har udarbejdet et sæt anbefalinger til udfyldelse af specialistansøgningen: Klik her (downloader word-fil)

 

 

INDLEDNING

Neuropsykologi er en videnskabelig disciplin, der omhandler sammenhænge mellem hjernens funktion, adfærd og psykologiske processer. Faget er nært knyttet til klinisk psykologi, kognitionspsykologi og neurovidenskaberne.

Klinisk neuropsykologi er den del af neuropsykologien, der beskæftiger sig med ændringer i tænkning, følelsesliv og adfærd forårsaget af sygdomme og skader i hjernen. De væsentlige neuropsykologiske arbejdsområder omfatter diagnostiske undersøgelser, vurderinger til brug for behandling og rehabilitering samt rådgivning og undervisning. Neuropsykologen fungerer desuden som konsulent for andre fagområder.

FORMÅL MED SPECIALISTUDDANNELSEN

Specialisten i klinisk neuropsykologi skal kunne:

  • Tilrettelægge og udføre undersøgelser og behandling.
  • Formidle undersøgelsesresultater og deres betydning.
  • Bidrage til fagets kliniske og forskningsmæssige videreudvikling.
  • Bidrage med pædagogiske og sundhedsfremmende tiltag inden for specialet.
  • Varetage faglige lederopgaver inden for sit arbejdsfelt.

Dette opnås ved at sikre, at specialisten i klinisk neuropsykologi har:

  • Indgående kendskab til den videnskabelige baggrund for undersøgelse, behandling og forskning.
  • Bred viden om centralnervesystemets normale funktion og patologiske forhold.
  • Ansættelse inden for de væsentligste arbejdsområder: neurologi/neurokirurgi, rehabilitering og psykiatri. Detaljerede kompetence- og færdighedskrav er beskrevet nedenfor.

Specialistuddannelsen består af en teoretisk del (”kursusdelen”) samt en praktisk del (krav til beskæftigelses-/ansættelsesforhold), hvortil der er knyttet krav om supervision. Uddannelsesforløbet er berammet til at vare min. 5 år efter kandidateksamen (inkl. autorisation), men vil i praksis ofte være af længere varighed. Der er ingen øvre grænse for varigheden.

DEN PRAKTISKE DEL (ANSÆTTELSESKRAV)

Det overordnede krav er, at psykologen sammenlagt har arbejdet min. 5 år som psykolog inden for voksenområdet. 

Ansættelserne skal omfatte mindst:

  • 1 år indenfor hospitalsbaseret neurologi/neurokirurgi
  • 1 år indenfor neurorehabilitering
  • ½ år indenfor psykiatri
  • ½ års valgfri ansættelse med neuropsykologiske arbejdsopgaver. Dvs. ansættelse indenfor de 3 ovenfor nævnte obligatoriske områder ud over den obligatoriske periode eller anden beskæftigelse, hvor neuropsykologiske problemstillinger er centrale, fx børneneuropsykologi eller arbejde med udviklingshæmmede.Ansættelser, der er blevet godkendt i forbindelse med autorisation som psykolog, kan udgøre en del af praksiskravene. Ansøgere, som forventer at gøre brug af denne mulighed, skal være opmærksomme på at få supervision af specialistgodkendte psykologer i forbindelse med disse ansættelser.

Kvalifikationer erhvervet via ansættelse indenfor hospitalsbaseret neurologi/neurokirurgi:

Det forventes, at der gennem ansættelsesforholdet erhverves:

  • Praktisk erfaring i at gennemføre neuropsykologiske vurderinger af neurologiske patienter med henblik på diagnostik, evaluering og behandlingstilrettelæggelse. Det vil sige opøvelse i at kunne definere formål med en undersøgelse og planlægge den i overensstemmelse hermed; at kunne udføre neuropsykologiske undersøgelser ud fra kendskab til et bredt udsnit af neuropsykologiske undersøgelsesmetoder; kritisk at kunne evaluere indsamlede data; at kunne formidle undersøgelsesresultater i relevant mundtlig og skriftlig form.
  • Nært samarbejde med neurologer/neurokirurger og andre faggrupper, herunder kendskab til de forskellige faggruppers praksis (eksempelvis den neurologiske undersøgelse, diagnostiske billeddannelsesteknikker, forskellige faggruppers behandlingsprincipper mv.).

Kvalifikationer erhvervet via ansættelse indenfor neurorehabilitering:

Det forventes, at der gennem ansættelsesforholdet erhverves:

  • Kendskab til rehabiliteringsbehov og -muligheder for personer med følger efter hjerneskader; til disses sammenhæng med sygdommens opståen og art, med tidspunktet i sygdomsforløbet samt med patientens psykosociale baggrund.
  • Praktisk erfaring med tilrettelæggelse og opfølgning af rehabiliteringsforløb efter den akutte fase ud fra en vurdering af patientens behov.
  • Praktisk erfaring med tværfagligt teamarbejde, herunder viden om øvrige faggruppers arbejde og principper for rehabilitering samt praktiske færdigheder i supervision af andre faggrupper.
  • Pårørendearbejde i form af formidling, undervisning, rådgivning og støtte.

Kvalifikationer erhvervet via ansættelse inden for det psykiatriske område:

Det forventes, at der gennem ansættelsesforholdet erhverves:

  • Kendskab til de almindeligt forekommende psykiatriske tilstande, herunder kendskab til psykiatriske klassifikationssystemer.
  • Kendskab til og nogen praktisk erfaring med diagnostik, herunder anvendelse af forskellige undersøgelsesmetoder ved psykiatriske tilstande.
  • Kendskab til forskellige medicinske og terapeutiske behandlingsformer.
  • Nært samarbejde med psykiatere og andre faggrupper, herunder kendskab til de forskellige faggruppers praksis. 

GODKENDELSE AF PRAKSISERFARING

Neurologi: 1 års ansættelse ved en neurologisk eller neurokirurgisk afdeling kan almindeligvis godkendes ved fremsendelse af ansættelsesbrev og funktionsbeskrivelse. Ved ansættelse i specialiseret klinik eller i jobfunktion med snævre arbejdsopgaver bør psykologen dog tilstræbe, at en vis bredde i patientkendskab og arbejdsopgaver dækkes på anden måde (f.eks. gennem at bytte patienter eller opgaver med kolleger i andre klinikker). Dette bør beskrives og dokumenteres i forbindelse med indsendelse af ansøgning. I mange tilfælde vil det være en god ide at søge fagnævnet om forhåndsgodkendelse, så misforståelser undgås.

Neurorehabilitering: 1 års beskæftigelse ved en rehabiliteringsinstitution (fase 2 eller 3) godkendes almindeligvis ved fremsendelse af ansættelsesbrev og funktionsbeskrivelse. Desuden kan andet rehabiliteringsarbejde med neurologiske patienter samt konsulentarbejde indenfor rehabiliteringsfeltet godkendes på baggrund af en individuel vurdering.

Psykiatri: 6 mdrs. ansættelse ved en voksenpsykiatrisk hospitalsafdeling, et psykiatrisk ambulatorium eller et distriktspsykiatrisk center godkendes som hovedregel ved fremsendelse af ansættelsesbevis og funktionsbeskrivelse. Dette uanset om der er tale om ansættelse som klinisk psykolog eller som neuropsykolog. Der lægges vægt på, at man i ansættelsen møder patienter med de hyppigst forekommende psykiatriske lidelser, samt at arbejdet foregår i nært samarbejde med psykiatere. Ansættelser ved fobiskoler, kriserådgivninger eller tilsvarende godkendes almindeligvis ikke. 

KURSUSDELEN

Den teoretiske del af specialistuddannelsen består af i alt 360 timer, hvoraf de 150 timer udgøres af specialiseringsmodulet og de 60 timer af forsknings- og formidlingsmodulet (disse beskrives senere i afsnittet). De øvrige 150 timer kan frit vælges mellem kurser udbudt på voksenmodul, tværgående modul eller kurser udbudt på specialiseringsmoduler indenfor de neuropsykologiske specialer (både børne og voksen) eller andre voksenspecialer. Forskning og publikationer vil efter individuel godkendelse kunne indgå som element heri. Der kræves en vis faglig bredde for at både den samlede kursusportefølje og de enkelte submoduler i specialiseringsdelen kan godkendes. Deltagelse i kurser før afsluttet kandidateksamen kan ikke medregnes.

Voksenmodulet

Kurser inden for dette modul er fælles for alle voksenspecialer og falder inden for følgende hovedområder:

  • Assessment
  • Differentialdiagnostik
  • Personlighedsforstyrrelser og personlighedsteori
  • Valg af interventionsformer
  • Lovgivning og etik

Formål og indhold er nærmere beskrevet i Dansk Psykolog Forenings regelsæt for alle specialistuddannelser.

Det tværgående modul

Det tværgående modul omfatter kurser, der godkendes på mindst to specialistuddannelser. Der kan vælges mellem kurser inden for følgende emner (de angivne numre refererer til beskrivelsen i Dansk Psykolog Forenings regelsæt for alle specialistuddannelser):

3.1. Praktisk organisationspsykologi
3.2. Organisationspsykologi
3.3. Sorg og krise hos børn
3.4. Sorg og krise hos voksne
3.5. Angst og depression
3.6. Klinisk sexologi
3.7. Neuropsykologiske tilstande, børn eller voksne
3.8. Fokus på apopleksi, kranietraumer og demens
3.9. Demensudredning
3.10. Psykofarmakologi, børn eller voksne
3.11. Funktionel neuroanatomi
3.12. Neurokemi
3.13. Billeddannelsesteknikker
3.14. Psyke og soma
3.15. Familieterapi: teori og intervention I
3.16. Familieterapi: teori og intervention II
3.17. Psykologen som konsulent
3.18. Konsultativ tilgang til konflikthåndtering
3.19. Transkulturel psykologi
3.20. Supervision af andre faggrupper
3.21. Ledelse og organisation
3.99. Øvrige

SPECIALISERINGSMODULET

Kurserne inden for specialiseringsmodulet består af i alt 120 timer inden for fire obligatoriske områder samt 30 valgfri kursustimer inden for emner med nær tilknytning til det neuropsykologiske speciale.

Neuropsykologiske forstyrrelser (30 timer)

Kursusmodulet dækker de væsentlige neuropsykologiske syndromer og symptomkomplekser: forstyrrelser af sprog, eksekutive funktioner, visuelle funktioner, opmærksomhed, hukommelse, personlighed og adfærd. Kurserne skal både gennemgå symptomkomplekser og neuropsykologiske teorier bag den patologiske funktion, differentialdiagnostik, undersøgelses- og behandlingsmetoder.

Godkendelse af emnet neuropsykologiske forstyrrelser sker ud fra en helhedsvurdering af den individuelle ansøgning. Ofte dækkes emnet langt hen ad vejen af enkeltstående timer på f.eks. kvartalskurser, årskurser, konferencer mm. I fagnævnets samlede vurdering af ansøgeres kursusportefølje lægges der vægt på, at der er modtaget undervisning indenfor hovedparten af de følgende områder: sprogforstyrrelser, eksekutive funktioner, visuelle/visuospatiale funktioner, opmærksomhed/koncentration, hukommelse, personlighed og adfærd. Desuden lægges der vægt på, at der indenfor flere af områderne er modtaget flere timers sammenhængende undervisning, f.eks. en halv eller en hel kursusdag, hvor flere aspekter ved emnet dækkes. Undervisning indenfor andre funktionsforstyrrelser, som f.eks. bevidsthed og udtrætning, vil også kunne godkendes. Undervisningen kan omhandle symptomkomplekser og neuropsykologiske teorier bag den patologiske funktion, differentialdiagnostik, undersøgelsesmetoder og behandlingsmetoder. Dog er der relativt stor frihed til tilrettelæggelse af disse kurser og der er ikke et definitivt krav om, at alle disse områder skal dækkes af kurser under emnet funktionsforstyrrelser, bl.a. fordi der kan være en høj grad af overlap til øvrige emner som rehabilitering, sygdomslære og neuroanatomi. Mht. undersøgelsesmetode har fagnævnet besluttet, at WAIS-kurser ikke tæller under emnet funktionsforstyrrelser, da WAIS-batteriet ikke er et neuropsykologisk testbatteri.

Rehabilitering (30 timer)

Kursusmodulet omhandler principper og rationaler bag behandlings- og optræningsarbejde. Modulet skal dække rehabilitering af specifikke forstyrrelser, terapi med hjerneskadede personer, det tværfaglige samarbejde og arbejde med pårørende. Strukturen og faserne i behandlingssystemet gennemgås. En mindre del af timerne kan udgøres af kurser inden for det psykiatriske område, f.eks. kurser i remediering.

Sygdomslære (30 timer)

Kursusmodulet omhandler sygdomsmekanismer bag neurologiske sygdomme. Der lægges speciel vægt på de tre store neurologiske områder: vaskulære, traumatiske og degenerative sygdomme. Inden for hver kategori gennemgås sygdommens patologi, symptomatologi, differentialdiagnose samt den lægelige udredning og behandling. Kurser indenfor det psykiatriske område kan udgøre en mindre del af det samlede timeantal.

Udvidet kursus i klinisk neuroanatomi, neurofysiologi, neurokemi (30 timer)

Kursusmodulet omhandler anatomiske, fysiologiske, biokemiske og endokrine processers forbindelse til sygdomme i nervesystemet og neuropsykologiske syndromer. Kurset er på et niveau, der forudsætter kendskab til området svarende til det basale kursus på det tværgående modul (men forudsætter ikke deltagelse i kursus på tværgående niveau). 

Valgfri kursusemner (30 timer)

Her godkendes overskydende kursustimer inden for de fire hovedområder samt kurser, som emnemæssigt grænser op til det neuropsykologiske felt. 

GODKENDELSE AF KURSER PÅ SPECIALISERINGSMODULET

Mange kurser er godkendt af fagnævnet allerede inden de finder sted; dette vil normalt fremgå af kursusopslaget. Hvis et kursus ikke er godkendt, men en deltager vurderer, at det er af relevans for det neuropsykologiske speciale, kan der søges om godkendelse ved henvendelse til neuropsykologisk fagnævn. Som dokumentation vedlægges kursusbeskrivelse/program, deltagerbevis og evt. deltagerliste. Godkendelse af kurser forudsætter, at der blandt deltagerne er højst 25 % ikke-akademikere og at øvrige akademikere har en for emnet relevant uddannelse. Intern undervisning (undervisning forestået af kolleger uanset faglig baggrund) godkendes ikke. Generelt skal undervisning være åben for andre og/eller forestås af ekstern underviser for at kunne godkendes.

Godkendelse af kurser forudsætter, at undervisere er godkendte specialister indenfor fagområdet, eller er ansat ved universitet/forskningsinstitution indenfor relevante fagområder, som de forsker og underviser i. Ikke-godkendte psykologer eller andre sagkyndige akademikere med relevante spidskompetencer kan godkendes ved indsendelse af CV. 

Indlæg på konferencer godkendes, hvis ovennævnte krav til deltagere er opfyldt. Foredrag skal være af min. 45 minutters længde for at kunne godkendes. Symposier, hvor foredragene er af kortere varighed, men inden for samme emne, kan godkendes. Workshops godkendes ligeledes. Ved ansøgning om godkendelse bedes man vedlægge et program med markering af, hvilke foredrag etc. man har overværet, og dokumentation for tilstedeværelse i form af kvittering for betaling el. lign. 

Godkendte kurser opføres i kursusdatabasen, som er tilgængelig på SDN´s hjemmeside, og opdateres to gange årligt.

FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSMODULET

Det samlede timetal i dette modul er på 60 timer, hvor af de 18 timer omfatter formel undervisning i forskningsmetode. De resterende 42 timer er til udarbejdelse af enten et skriftligt arbejde eller synopsis og foredrag samt (eventuel) metodevejledning i relation hertil. Undervisning i forskningsmetode kan foregå i sammenhæng med metodevejledningen, men dette er ikke et krav.

Dansk Psykolog Forenings regelsæt for specialistuddannelserne indeholder yderligere information om dette modul: Klik her og gå til rullegardinet i punkt 4.

GODKENDELSE AF FORMIDLINGSARBEJDE

Som hovedregel gennemføres denne del af modulet mod slutningen af specialistuddannelsen, idet tanken er, at specialisten skal demonstrere, at han/hun har opnået indsigt i specialets teoriområder og metoder på et postgraduat, videnskabeligt niveau (specialistniveau). Almindeligvis vil de specialespecifikke aspekter således være fremtrædende i arbejdet.

Eksempler på arbejder, der godkendes uden fagnævnets konkrete vurdering:

  • En artikel optaget i et anerkendt (peer reviewed) fagtidsskrift.
  • Et kapitel i en lærebog på akademisk niveau.
  • Et indlæg (poster eller foredrag) præsenteret ved videnskabelige/faglige konferencer 
  • eller kongresser (her forudsættes at arbejdet har været bedømt egnet til præsentation).
  • Et publiceret forskningsarbejde (se nedenfor).

I relation hertil skal bemærkes, at casefremlæggelse ikke kan stå alene, men kan indgå som illustration i en selvstændig diskussion af f.eks. teoretiske problemstillinger. Hvis der er flere forfattere om et arbejde, skal det klart fremgå hvilke dele, de enkelte bærer hovedansvaret for. Som dokumentation for denne type arbejde tilsendes fagnævnet forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste eller kopi af kongresprogram.

Eksempler på arbejder, der kan godkendes efter en konkret vurdering i fagnævnet:

  • En forelæsning i et relevant fagligt selskab på baggrund af synopsis godkendt af fagnævnet. 2-3 måneder før foredraget ønskes afholdt, skal fagnævnet modtage en synopsis på ca. 2 sider bestående af forelæsningens hovedpunkter (struktur og pointer) og litteraturliste. Dette giver mulighed for eventuel revision.

Alternativt til ovenstående kan såvel teori, opgavevejledning og opgavevurdering varetages af universitetsansatte lektorer og professorer. Dette enten i direkte relation til de forskningsmetodekurser som tilbydes på nogle universiteter eller helt uafhængigt heraf. Det betyder, at psykologer som allerede har gennemført teoridelen, men mangler det skriftlige arbejde, kan indgå aftale med en lektor eller professor om vejledning og vurdering af dette. Pågældende lektor/professor skal underskrive dokumentation for godkendelse. Dokumentationen er samtidig en erklæring om, at opgaven er godkendt efter reglerne for forsknings- og formidlingsmodulet. Erklæringen til brug for dokumentation findes i en selvstændig fil, som kan findes på Dansk Psykolog Forenings hjemmeside.

GODKENDELSE AF FORSKNINGSARBEJDE

Kun lektorer, der er lektorgodkendte ved et universitet der udbyder Psykologi som hovedfag, og professorer kan vejlede, vurdere og godkende produktet - også uden for universitetets regi. Også udenlandske lektorgodkendte lektorer og professorer kan bruges. 
For ansøgere med ph.d.-grad anses forsknings- og formidlingsmodulet som godkendt, uanset om graden er opnået før eller efter godkendt autorisation. Det er ikke et krav, at emnet for afhandlingen er specifikt neuropsykologfagligt. Endvidere kan publiceret forskningsarbejde, som er lavet under relevant faglig vejledning, godkendes uanset om det er lavet før eller efter autorisation eller om emnet er specifikt neuropsykologfagligt, når blot det er indenfor en psykologisk emnekreds. Man skal være førsteforfatter eller sidestillet andenforfatter, og man behøver ikke angive specifikke bidrag. Vejleder skal være en universitetsansat lektor eller professor, alternativt en relevant fagperson med ph.d.- og/eller doktorgrad. Publikationen kan være udarbejdet i forbindelse med ansættelse som forskningsassistent, men det er et krav, at der er arbejdet selvstændigt i alle faser af udarbejdelsen. Det er således ikke tilstrækkeligt, at man i en ansættelse som forskningsassistent f.eks. har indsamlet data efter en protokol udarbejdet af andre, og hvor data udelukkende bearbejdes af andre. Opfyldelse af kravene til modulets teoretiske del skal i dette tilfælde dokumenteres selvstændigt.

SUPERVISION

Den neuropsykologiske specialistuddannelse kræver 240 timers dokumenteret supervision, der skal sikre tilegnelsen af et højt fagligt kompetenceniveau inden for alle aspekter af arbejdsområdet. 

200 timer skal omfatte direkte, sagsorienteret supervision, som gives i relation til konkrete ansættelser/arbejdsopgaver, mens 40 timer skal have fokus på psykologens personlige udvikling. De 40 timers personligt udviklingsarbejde kan enten være i form af 40 timers egenterapi ved autoriseret psykolog med psykoterapeutisk erfaring, eller de kan indgå som en integreret del af den faglige supervision på et af de neuropsykologiske arbejdsområder. I sidstnævnte tilfælde bør dette fremgå af dokumentationen på supervisionsbeviset. 

Supervision, som opfylder kravene i specialistuddannelsen, kan medregnes i en specialistuddannelse, selv om den er erhvervet, før autorisation er opnået. Det samlede antal supervisionstimer for både autorisations- og specialistdelen skal naturligvis være opfyldt. Det skal fremgå tydeligt af ansøgningen hvilke timer, der ønskes godkendt på hhv. autorisations- og specialistdel.

Supervisionens indhold

Supervisionen skal sikre tilegnelsen af praktiske færdigheder i udøvelse af faget og skal desuden indeholde mulighed for refleksion over udviklingen af færdigheder, sådan at stærke og svage sider i kontakt og arbejde med patienter tydeliggøres. Indholdet i supervisionen skal omfatte:

  • Faserne i psykologens sagsarbejde.
  • Arbejdets faglige kvalitet.
  • Forholdet til og samarbejdet med andre faggrupper i udøvelse af sagsarbejdet.
  • Den organisatoriske og lovmæssige sammenhæng, hvori arbejdet finder sted.
  • De etiske forhold forbundet med arbejdet inden for området.
  • Psykolog-/patientrelationen.

Fordeling af supervisionstimer

De 200 timers sagssupervision sv.t. ca. 2 timer om ugen i hele forløbet skal fordeles med ca.:

  • 70 timer inden for det neurologiske arbejdsområde.
  • 70 timer inden for rehabiliteringsområdet.
  • 30 timer inden for det psykiatriske arbejdsområde.
  • 30 timer inden for det valgfri arbejdsområde.

Såvel individuel supervision som supervision givet i grupper på op til 8 deltagere tæller med fuldt timeantal. Der er ingen specifikke krav til hvor stor en del af supervisionen, der skal foregå hhv. individuelt og i gruppe, ligesom der ikke stilles krav om ekstern supervision (ud over hvad der kræves til autorisation). 

Ved supervision i grupper, hvor deltagerne er ansat inden for forskellige områder, godkendes sagssupervision inden for det område, man er ansat i, såfremt supervisor er godkendt og skriver under på, at han/hun har superviseret i sager inden for pågældende område. Man kan således godt have gruppesupervision med én og samme supervisor, hvor nogle supervisander får godkendt supervision i neurologi, mens andre får godkendt supervision i rehabilitering. 

GODKENDELSE AF SUPERVISORER

Supervision skal som hovedregel være ydet af godkendte specialister i klinisk voksen neuropsykologi, men supervision ydet af andre relevante akademiske faggrupper kan udgøre op til 30 % af den samlede supervision inden for et område. Relevante akademikere kan f.eks. være psykologer med andet speciale, neurologer, psykiatere eller audiologopæder. I forbindelse med psykiatriansættelsen kan hele supervisionen gives af psykolog(er) med anden relevant specialistgodkendelse. Inden et supervisionsforløb med en sagkyndig akademiker med relevante spidskompetencer påbegyndes, anbefales det at søge den pågældende supervisor forhåndsgodkendt af fagnævnet. Psykologer, der ikke er specialistgodkendte, men har særlig kompetence inden for et relevant område, kan ligeledes godkendes efter særskilt ansøgning fra enten supervisor eller supervisand. Gensidig supervision kan ikke godkendes. 

DOKUMENTATION FOR SUPERVISION

Det anbefales at få dokumentation af igangværende supervisionsforløb jævnligt. Supervisionen skal attesteres på et særskilt skema, hvor supervisor skal angive, om supervisanden har gennemført forløbet tilfredsstillende. Hvis supervisor vurderer, at den faglige udvikling ikke er tilfredsstillende, skal dette, så snart det bliver klart for supervisor, meddeles supervisanden, idet supervisionsforløb, der ikke er gennemført tilfredsstillende, ikke kan indgå i en specialistuddannelse. Der henvises i øvrigt til ”Guidelines for supervisorer” udformet af Dansk Psykolog Forening.

TILMELDING OG ANSØGNING

Psykologer, der har planer om at gennemføre specialistuddannelsen i klinisk neuropsykologi, opfordres til at meddele dette til fagnævnet, da det i forhold til planlægning af kurser mv. er en hjælp for fagnævnet at have et overblik over hvor mange, der er i gang med uddannelsen. Konkrete spørgsmål vedr. godkendelse af kurser, ansættelsesforhold og supervision kan rettes direkte til fagnævnet (i form af mail til et af nævnets medlemmer), mens formelle ansøgninger om specialistgodkendelse altid skal gå via Dansk Psykolog Forening. Ansøgningsskemaer samt skemaer til godkendelse af supervision findes på Dansk Psykolog Forenings hjemmeside.